Mig:-)

<3

Take a Biibing chillpill!!!

Okay, så går man i gang med noget nyt, en blog! Hold nu kæft en opgradering af maskineriet her haha. Well, ved ikke lige hvilket formål dette skal have andet end, nå ja, tidsfordriv og en form for terapi hvor jeg kan smide mine tanker ind.
Før i tiden har jeg brugt Facebook en del, men nu synes jeg at jeg vil forsøge mig med noget andet.

Tror jeg vil prøve at gøre det her til en form for dagbog, uden forbehold! Bare skrive præcis hvad jeg har lyst til!
Der skal nok komme en masse sure opstød, og fred være med det! Jeg er kommet til et sted i min tilværelse hvor jeg er færdig med bare at ligge mig ned og sige ja og Amen!

Til jer der ikke har andet end negative kommentarer, fis af! Rent ud sagt! I har så travlt med at nedgøre mig og mine valg, pas jer selv! Hvis jeg genere jer så grusomt meget så lad da være med at læse med og ødelæg det for andre som rent faktisk er interesseret i at vide hvad der foregår oveni knolden på mig hehe!

Jeg synes det er uhyggeligt som nogen mennesker er negative, og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad der dog ligger bagved alt den negativitet?
Jeg følger for eksempel Jim lyngvild på facebook, og for H...... hvor kan folk tit være nærtagende i forhold til hans udtalelser. Det er uhyggeligt som folk kan blive totalt "pissed off" over at nogle mennesker har en anden holdning end de selv har! Slap nu af, take af biibing Chillpill!

DenFri.dk start på blog.-)

1. http://www.denfri.dk/2012/05/betinnas-valg/ 

Dette er nok det bedste interview jeg har medvirket til så hvorfor ikke starte min blog med det. Jeg ved endnu ikke meget om "blogging" så vær lige lidt tålmodige hvis jeg laver noget helt galt. Men tænkte jeg kunne bruge dette som en form for terapi i min svære hverdag:-) hehe
--------Fra denfri.dk ------
Det er ikke svært at hade Peter Lundin og det må være en helt naturlig ting, og i grunden ganske menneskeligt, at frygte ham. Det sværeste i denne verden må derfor være, at kunne elske ham.
Det er denne konstatering, der igen og igen får folk til at undres, og fordømme, den kvinde der gør det i andres øjne umulige og fuldstændig i strid med alle normer og naturlove; at elske en mand der har både sin mor, en elskerinde og 2 små børn på samvittigheden.
Fornægter hun eksistensen af ondskab? Er det naivitet og en barnlig tro på det umulige og det gode i alle mennesker, der ligger bag denne kærlighed?
Eller er hun det personificerede udtryk for den tilgivelse ethvert menneske, ifølge bibelen, har brug for, -og måske krav på?
Hvad er det der gør hende i stand til noget, de fleste mennesker ikke kan -eller ikke vil? Hvad er det for et menneskesyn der ligger til grund for hendes beslutning, og er det så ulig andres?
De fleste spørger bare sig selv; hvad er hun for én, Peter Lundins hustru?
Jeg har spurgt hende, 27 årige Betinna, for hun må selv kunne give det bedste svar.
Om hendes forhold til tro, det begrænsede håb, den betingelsesløse kærlighed, og om hendes personlige budskab til dig og mig.

Om Betinna

-Jeg er et meget kreativt menneske. Jeg spiller guitar og maler, og jeg bruger musik og kunst til at slappe af. Jeg har spillet guitar siden jeg var 15 år gammel, og har altid brugt det som en måde hvorpå jeg kunne stresse af og være i kontakt med mig selv.
- Jeg er et meget fordomsfrit menneske, som altid søger den dybere mening med alting, både i forhold til andre, men også i forhold til mig selv. Jeg har altid været en person, som mine veninder har søgt støtte og trøst hos, og jeg går altid meget langt for de mennesker der er tæt på mig. Det er sjældent jeg selv lukker nogle mennesker helt ind, og mange har til tider beskrevet mig som en lukket bog. Jeg er ikke stille og genert, men følelsesmæssigt går der lang tid før folk kommer ind på mig.
- I hele min levetid har der kun været fire personer der er nået ind til kernen af hvem jeg er, og som jeg føler jeg altid kan komme til med alt. Det er min bror, to veninder jeg har kendt siden jeg var barn, – og min mand.

Om Troen og håbet

-Religion er nødvendig for mange mennesker. Det giver en form for ro hos mennesker at tro på, at livet ikke slutter når vi trækker vejret for sidste gang. Jeg kommer fra en religiøs familie, og har selv været religiøs, men nu da jeg er blevet ældre, ser jeg livet fra en anden og mere videnskabelig vinkel. Jeg tror ikke på, at der er en Gud, og det er der flere grunde til. Jeg er ikke i tvivl om at Jesus har levet, og at de personer der er skildret i biblen, har eksisteret. Men de guddommelige mirakler fra dengang, mener jeg dog stammer fra videnskabelig uvidenhed. De fandt en guddommelig mening med naturens kræfter, hvor vi i dag igennem videnskaben har et helt andet kendskab til tingene.
- Meningen med livet er et stort spørgsmål, især fordi der stadig er så mange ting vi mangler at finde ud af. Jeg tror på, at der er noget efter døden, men hvad ved jeg ikke. Jeg vil sige, at jeg tror mere på det paranormale end det religiøse. Det paranormale er en mere fri og stadigt udviklende form for tro. Det bygger ikke på en gammel bog som er skrevet for flere tusind år siden, og som mest bygger på vandrehistorier.
-Håb er noget, vi alle har i forskellig grad. I forhold til mig selv sørger jeg altid for at begrænse håbet og ser mere på resultaterne som de kommer hen af vejen. For meget håb kan give flere nederlag. Det er dog vigtigt man har nogle ambitioner og drømme i sit liv, så man ikke ender med at sidde fast. Det har altid været vigtigt for mig at drømme, men jeg sørger altid for at holde mine drømme og ambitioner nede på jorden så de er til at opnå i større eller mindre grad.

Kærlighed og had

-Kærlighed er essensen i mit liv! Det er med til at få min verden til at fungere, og uden kærlighed er jeg intet.
-Det er vigtigt for alle både at give og modtage kærlighed, men kærlighed kan være mange ting. Det er ikke kun tosomheden imellem mand og kvinde, men for at få kærlighed til at fungere, er det vigtigt man giver plads for forskellighed, og man skal besidde en tolerance over for andre menneskers forskellige holdninger og deres måde at se verden på. Man behøver ikke altid være enige om tingene, så længe man bare kan være enige om at være uenige.
-Had derimod, er meget svært for mig som person at forholde mig til. Jeg kan blive så rasende på andre mennesker, men der er langt fra det og til at hade. Jeg mener ikke et direkte had løser noget som helst, så jeg prøver derimod altid på at forstå og finde en dybere mening med tingene. Had er for mig direkte spild af tid. Man skal have lov til at rase ud, det er kun sundt, men et direkte had tror jeg ikke kan være sundt for nogen.
-Lykke for mig er at give og modtage kærlighed, uanset hvem det er fra.

Ikke ondskab, men svigt

-Jeg tror ikke på, at der er nogen der vælger at blive morder/ond, eller vælger på anden måde at afvige fra samfundets normer om, hvordan man skal være som menneske. Nogle har en psykisk sygdom som gør at de er ude af stand til at bedømme hvad der er rigtigt og forkert, samt se konsekvenserne af en impulsiv handling. Andre har efter min mening taget skade i forbindelse med opvæksten med diverse former for svigt osv. Peter er i sidstnævnte kategori.
-Jeg tror at vi som mennesker er et produkt af vores omgivelser, derfor er det efter min mening også så utrolig vigtigt at give børn en tryg og omsorgsfuld opvækst. Det er vigtigt at se signalerne før det er for sent, og vigtigt at skride til handling over for den slags, og ikke bare vende ryggen til. De skal have hjælpen og støtten når de har allermest brug for det, ikke når skaden først er sket. Efter min mening er kriminelle et produkt af enten det ene eller det andet.
-De fleste kan ikke forstå min handling, og det forlanger jeg heller ikke. Jeg ser på det store billede i sagen, og på hvad der er sket med det enkelte individ som har forårsaget den uforståelige handling. Men igen forlanger jeg ingen forståelse for hvorfor jeg tænker og handler som jeg gør. Der skal være plads til os alle, også til personer som mig.
-Jeg har tillid til kriminalforsorgen og deres måde at hjælpe de kriminelle på. Det er også grunden til at jeg er i stand til at have kontakt med Peter efter der er gået 10 år. Jeg ville ikke kunne kontakte ham lige efter forbrydelsen. Jeg har forhørt mig hos hans psykolog, psykiater, socialrådgiver og præst. Ingen betegner ham som værende farlig. Tværtimod.
-Man skal huske på at der i den her sag og i den massive medieomtale også er rigtig mange løgne. Fx at Peter er psykopat, eller har en dyssocial personlighedsforstyrrelse som det korrekt hedder. Peter har på intet tidspunkt fået stillet den diagnose. Det er en diagnose han har fået stillet af medierne og diverse psykologer, som kun har beskæftiget sig med hvad de har hørt i medierne, og aldrig har mødt manden til en ordentlig undersøgelse. Der står ikke et eneste sted i hans mentalundersøgelse at han har denne diagnose. Ikke et eneste sted!
-Jeg forlanger ikke at nogen skal ændre holdning til hverken min mand eller mig, men jeg synes det er vigtigt at man ikke tror på alt hvad der skrives og siges i medierne. De tjener kun penge på skandaler, det er deres levebrød.
Jeg har taget mit valg her i livet og det står jeg ved. Så kan man synes om det eller ej, længere er den ikke for mit vedkommende

Troen på en vilje

-Jeg vil rigtig gerne beskrive alle de gode ting der er i Peter, men den er lidt svær. Det kan meget hurtigt støde folk hvis jeg gør det. Men så må de jo selvfølgelig bare lade være med at læse med. Han er et utroligt kærligt menneske, og han gør rigtig mange gode ting for andre mennesker. Han er diplomat til fingerspidserne, og er faktisk den roligste i vores forhold. Jeg har temperament, men han er så fantastisk god til at få mig ned på jorden igen. Han er utrolig ambitiøs, og kan se muligheder i alle ting. Han har en evne til at vende noget der for mig kun er negativt, til noget der faktisk er positivt, hvilket er ekstremt vigtigt da vi jo tit løber panden mod en mur i forbindelse med hans afsoning, og også det pres der til tider er fra medierne. Han er en meget videbegærlig mand, og er fantastisk klog. Til tider irriterer det mig, at han er så pokkers klog, for det er så sjældent jeg kan fortælle ham noget han ikke ved i forvejen (smiler). Der er utrolig mange positive ting ved Peter, og han har lært mig så utrolig meget.
-Peter har brugt sin tid i fængslet fornuftigt. Han har ikke som mange andre bare siddet og spillet playstation eller andre mere eller mindre ligegyldige ting. Han har lært det danske sprog til perfektion og han har lært den danske kultur at kende. Han har gået i skole og fuldent en HF og han har været tilknyttet psykolog og psykiater i alle de år han har siddet inde og meget, meget mere. Disse ting viser for mig en vilje til forandring og forbedring.
-Med hensyn til fremtiden og hans løsladelse. Jeg forsøger faktisk ikke at tænke så meget på det. Der er ingen af os der ved hvordan og hvorledes det hele kommer til at gå. Vi fokuserer på nutiden og de glæder vi har til daglig.
-Hvis bare vi har hinanden, så skal vi nok klare os igennem det hele.

PS.

Man kan have en personlig holdning til Betinnas valg, og til Betinnas person, og det endda helt uden at kende hende.
Man kan stille sig uforstående og føle bekymring, eller man kan søge et svar og prøve at acceptere hvad Betinna gør, man kan vælge at acceptere Betinnas valg.
Det handler jo ikke om Peter Lundins ret til at blive elsket, men om Betinnas ret til at elske, uanset hvem hun måtte vælge. En menneskeret vi som samfund aldrig må anfægte, hverken igennem lovgivning eller den offentlige debat.
Måske bør vi endda takke en pige som Betinna for, at hun tør elske ham, for en dag er Peter Lundin igen en fri mand, omend der kan gå mange år, og til den tid håber jeg, at han vil lade ikke bare straffen og fordømmelsen af offentligheden, men også kærligheden og accepten fra et menneske som Betinna, forhindre ham i nogen sinde at gøre et andet menneske ondt og fortræd igen